> Forside > Besparelser og fordele

 

Besparelser og fordele med

Aqua Unique® magnetisk vandbehandling

 

 
 

Ny rørinstallation

Levetiden forlænges, da Aqua Unique systemet friholder installationen for kalkbelægninger. Herved elimineres risikoen for tildæknings- og turbulenskorrosion. Ydermere dannes en korrosionsbeskyttende belægning, som bl.a. skyldes magnetsystemets aktivering af ilten i vandet.

Ældre rørinstallationer

Gamle kalkbelægninger er oftest et blandingsprodukt af kalk, rust og andre korrosive produkter.

Efterhånden som disse opløses af vandbehandlingssystemet, typisk som små partikler og skaller, opsamles de i snavssamleren med magnetstav eller bundfældes i varmtvandsbeholderen, som herefter tømmes eller udslammes.

Løsnes store mængder kalk og rust, anbefales periodisk gennemskylning af anlægget samt hyppig rensning af snavssamleren.

 

Gennemskylning

For alle anlægstyper er det vigtigt at der er gode gennemskylnings- og dræningsmuligheder for at fjerne urenheder og løsnede partikler der ikke bortledes ved almindeligt forbrug.

Dette gælder specielt for varmtvandsanlæg, cirkulationskredse og pladevarmevekslere. På rørinstallationens laveste sted monteres en udslamningsstuds af størst mulig dimension til brug for gennemskylning.

 

Pumper

Driftsomkostninger for pumper reduceres og levetiden forlænges, da disse ikke ødelægges af kalk.

Ligeledes undgås forøget pumpeydelse og unødigt energiforbrug på grund af tryktabsproblemer, som skyldes kalkbelægninger i rørinstallationen.

Jævnfør: Tillæg fra Teknologisk Institut.

 

Nye varmtvandsbeholdere

Monteres en Aqua Unique® vandbehandler før nye varmtvandsbeholdere, friholdes varmespiraler og beholdervægge for kalkbelægninger.

Herved opnås en bedre varmeafgivelse og dermed bedre driftsøkonomi, samtidig med at levetiden forlænges.

Holdes temperaturen under 65°C vil kun en minimal kalkmængde bundfældes som løst slam.

Ved temperaturer over 65°C vil slammængden øges, mens spiraler og beholdervægge fortsat friholdes for kalkbelægninger.

 

Ældre varmtvandsbeholdere

Monteres Aqua Unique® behandleren på gamle varmtvandsbeholdere nedbrydes eventuelle eksisterende kalk- og kedelstensbelægninger på varmespiraler og beholdervægge gradvist.

Belægningerne kan herefter udslæmmes. Denne friholdelse af kalk på varmespiralerne bevirker en langt bedre afkøling og forlænger samtidig beholderens levetid.

Gennemstrøms- vandvarmere

Monteres en Aqua Unique® vandbehandler før nye eller gamle gennemstrømsvandvarmere friholdes varmespiraler og beholdere for belægninger (ved brugsvandstemperatur på max. 65°C). Herved opnås en bedre varme- afgivelse og dermed bedre driftsøkonomi, samtidig med at levetiden forlænges.

 

Trykstyringsventiler i gennemstrømsvandvarmere udsættes således ikke for generende belægninger, der ellers ville bevirke dårlig reguleringsevne og øget fjernvarmeforbrug. Desuden reduceres servicebesøg og udskiftning af trykstyringsventiler.

 

Nye pladevarmevekslere

Monteres en Aqua Unique® vandbehandler før nye pladevarmevekslere undgås kedelstensudfældning (ved max. 65°C) og dermed dårlig afkøling, adskillelse, servicering og udsyring m.m. Ved temperaturer højere end 65°C vil udfældning af kalkslam påbegyndes. I tilfælde af for ringe, eller manglende cirkulation over veksleren, vil slammængden bundfældes i veksleren. Skylles den ikke bort, vil den efterhånden brænde sig fast.

 

Aqua Unique® vandbehandleren vil dog i alle tilfælde forlænge det normale rensningsinterval 3 – 4 gange. Såfremt veksleren er opbygget med forholdsvis kraftig cirkulation, kan slammængden (ved temperaturer højere end 65°C) cirkuleres gennem pladeveksleren til bundfældning i en eventuel varmtvandsbeholder, udslamningstank eller filterløsning (udfiltrering).

Skyldes hyppig kedelstensudfældning i pladeveksleren derimod overophed-ning, (dårlig indregulering eller styring, som bevirker temperaturer op mod kogepunktet), løser Aqua Unique® vandbehandlingssystemet ikke problemet 100%.

Udfældningen (kalkslammet) vil dog være så porøst, at det normale rens-ningsinterval kan udskydes ca. 3 – 4 gange, hvilket svarer til en driftsforbedring på 300 – 400 %. For at afhjælpe problemet, er en konstruktionsændring af anlægget ofte nødvendig.

 

Gamle pladevarmevekslere

Kedelstensbelægninger i pladevarmevekslere kan nedbrydes, såfremt cirkulationsmængden er kraftig og temperaturen lavere end 65°C.

Bemærk: I de fleste tilfælde, anbefaler vi at veksleren renses før montering af Aqua Unique® vandbehandleren.

 

Vaskemaskiner

Varmelegemer i vaskemaskiner friholdes for kalkbelægninger. Eventuelle gamle kalkbelægninger nedbrydes, og kan kort tid efter montering af Aqua Unique® vandbehandleren observeres i trevlesien.

Dette forlænger levetiden for såvel vaskemaskine som varmelegeme.

 

Rapport fra Teknologisk Institut

Jævnfør tillæg af rapport fra Teknologisk Institut, Energi, februar 1999 af Civilingeniør Jens Brusgaard Vestergaard, "Kalk & Vand" – "Udredning om fysisk vandbehandling for løsning af kalkproblemer i vandinstallationer" side 11 til 13.

 

Henvisning

I øvrigt henvises til monterings-, drifts- og vedligeholdelsesvejledning, forbrugervejledning, datablade samt øvrige informationsmateriale omkring Aqua Unique® magnetisk vandbehandling.


Aqua Unique - Neptunvej 2 - DK-8723 Løsning - Tlf.: (+45) 75 89 99 99 - Fax: (+45) 75 89 99 90 - info@aquaunique.com

Copyright © - 2005-2008 Aqua Unique - All rights reserved